Vi har siden 2007 haft et brændende hjerte for at hjælpe børn, unge og deres familier

Behandling af den unge i enkeltmandsprojekt

jf. Lov om social service § 52. stk.3 nr.9

I sager med behov for et intensivt behandlingsforløb omkring den unge, hvor det ikke er muligt at behandle den unge i hjemmet, kan den unge modtage behandling udenfor hjemmet i en kortere periode, dog max. en måned sammenhængende væk fra hjemmet, da det ikke må sidestilles med en anbringelse udenfor hjemmet.

Gadegaard Børnefamiliecenter tilbyder i disse tilfælde enkeltmandsprojekter, som sammensættes individuelt i samarbejde med sagsbehandler og ud fra det konkrete behov. Der kan også være tilfælde, hvor den unge allerede er anbragt udenfor hjemmet, hvor der ikke er succes med anbringelsen, og hvor det derfor giver mening at trække den unge ud i et enkeltmandsprojekt, til der er faldet ro på igen.

Behandling af den unge kan sammensættes på forskellige måder, alt efter sagens behov for intensitet.

Gadegaard Børnefamiliecenter er en del af Gadegaard Behandlingscenter, og vi har derfor mulighed for at sammensætte et team omkring den unge, med præcis den ekspertise og erfaring, der er brug for.

Gadegaard Børnefamiliecenter har særlig erfaring med unge:

med misbrugsproblematikker, hvor der er brug for afrusning-/afgiftning

med spiseforstyrrelse og/ eller anden form for selvskadende adfærd, hvor der er brug for monitorering og terapi 24-timer i døgnet

med vrede- og udadreagerende adfærd

som er kriminalitetstruede med eventuel kontakt til bande og- eller rockermiljøet

som er i højt konfliktniveau med deres forældre, hvor en anbringelse udenfor hjemmet forsøges at undgås

Alt efter hvilken problematik den unge har, sørger Gadegaard Børnefamiliecenter for at sætte det rette tilbud op omkring den unge. Herunder alt lige fra det rette behandlerteam til lokation, koordinering med netværket samt skole- og uddannelsessted til et tæt samarbejde med familien.

Gadegaard Børnefamiliecenter har god erfaring med at arbejde med den resterende familie sideløbende hermed, fx i form af familiebehandling og- eller psykoedukation.

Giv os et kald – helt uforpligtende

Send os en besked

Her møder du

Erfarne specialister i behandling og rådgivning

Behandling i hyggelige og varme lokaler

Individuel behandling og gruppeterapi

Central og let tilgængelig beliggenhed